Ingredienser

Opskrift er beregnet til 50 stk.

  • Mazarinbund

  • 500 g ODENSE Bittermasse 00 - 1 kg
  • 500 g Sukker
  • 500 g Margarine
  • 400 g Pasteuriserede æg
  • 80 g Hvedemel
  • Kirsebærmousse

  • 1.000 g Kirsebær Puré
  • 1.000 g ODENSE Hvid Chokolade - 200 g.
  • 1.000 g Flødeskum
  • 25 g Husblas 12 bl.
  • Mascarponecreme

  • 300 g Mascarpone
  • 80 g Flormelis
  • 60 g Pasteuriserede æggeblommer
  • 10 g Vaniljesukker
  • 12 g Husblas 6 bl.
  • 500 g Flødeskum
  • Hvid chokolade spray

  • 100 g ODENSE Hvid Chokolade - 200 g.
  • 150 g Kakaosmør
  • Titandioxid (til ønsket farve)
  • Chokoladeglaze

  • 390 g Vand
  • 600 g Sukker
  • 600 g Glukose
  • 430 g Kondenseret Mælk
  • 30 g Husblas 15 bl.
  • 650 g ODENSE Hvid Chokolade - 200 g.

Sådan gør du

MAZARINBUND: Bitter 00 og sukker røres sammen og tempereret røremargarine tilsættes. Æggene tilsættes lidt ad gangen og til sidst tilsættes hvedemelet. Bages i en bageplade med papir ved 180° C i ca. 30 min.
Når bunden er kold, stikkes den ud i ønsket størrelse i forhold til den form moussen skal støbes i.

KIRSEBÆRMOUSSE: Kirsebær pureen koges op og hældes over chokolade, og piskes til det hele er smeltet. Derefter smeltes den udblødte husblas og tilsættes chokolademassen.
Når massen er stuetemperatur vendes flødeskummet i og støbes i ønsket forme. Mazarinbunden trykkes i, og det hele sættes på frost.

MASCARPONECREME: Mascarpone, flormelis, æggeblommer og vaniljesukker piskes sammen. Derefter smeltes den udblødte husblas, og piskes i mascarponemassen. Til sidst vendes flødeskummet i, støbes i ønsket forme og sættes på frost.

HVID CHOKOLADE SPRAY: Det hele smeltes sammen til omkring 40°C. og hældes over i en spraypistol og sprayes på mascarponecremen, efter den er kommet ud fra frost. Sættes tilbage på frost efterfølgende, indtil kagen skal samles.

CHOKOLADEGLAZE: Vand, sukker og glukose koges op, og kondenseret mælk tilsættes. Derefter tilsættes den udblødte husblas i ”siruppen” Siruppen hældes over den hvide chokolade. Farven tilsættes, og derefter blendes det godt sammen med en stavblender.
Glazen kan bruges ved ca. 30° C.

FREMGANGSMÅDE: Kirsebær moussen tages ud fra frost og der hældes glaze over. Derefter sættes den på et kagepap. Der ligges en lille form mascarpone creme oven på, og til sidst afpyntes kagen med et frisk kirsebær.

Tip

DER KAN KØBES EN HVID KAKAOSPRAY PÅ DÅSE.