Ingredienser

Opskrift er beregnet til 7 stk.

Sådan gør du

Den grove marcipanbund udstikkes med rund Ø14 cm udstikker og lægges i kagering Ø16 cm, med kagefolie i kanten.

Frugtfyldningen sprøjtes på bunden. Pas på det ikke kommer ud til kanten, da moussen skal kunne komme hele vejen ned om bund og fyldning. Sæt på frost.

Fordel karamelmoussen på de frosne bunde. Sørg for at moussen kommer helt ned og rundt om bunden. Sæt på frost.

Glaze:
Vand, sukker og glukose koges op, og kondenseret mælk tilsættes sammen med den udblødte husblas.
Siruppen hældes over chokoladen og farver tilsættes. Glazen blendes grundigt med stavblender - gerne op til 5 min. Undgå luftbobler ved at holde blenderhovedet under overfladen hele tiden.
Opbevar glazen på køl og anvend den ved ca. 35 grader.

Glaze den frosne kage og pynt fx med hvide chokoladefjer og hakket chokolade i kanten.

Kan også pyntes til andre festlige begivenheder.

 

Tip

Rester af glaze kan fint genbruges. Opbevares på køl, dækket helt tæt med film.