Græskarkage med appelsin/karamel 16 stk.
En dejlig græskarkage lavet af cookiebund, bagt med fx rester af lagkage-, mazarin- eller linsedejsbunde, så du undgår spild i produktionen. Tvistet med græskar/nougat knas og toppet med en skøn frugtagtig smag af abrikos. Cremefyldninger af appelsin og karameltrøffel, overtrukket med orange overtræksmarcipan.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 16 stk.
-
Cookiebund:
-
700 g Hakkede, "tørre" kagerester fx lagkage-, mazarin- eller linsedejsbund
-
600 g Hakkede chokoladerester i den ønskede farve/smag
- 1.200 g Smør
- 800 g Brun farin
- 1.300 g Hvedemel
- 60 g Vaniljesukker
- 20 g Bagepulver
- 200 g Pasteuriserede æg
- 3 g Salt
-
Sukkerristede græskarkerner med nougat:
- 400 g Vand
- 400 g Sukker
- 800 g Græskarkerner
-
Cremefyldninger - orange og karamel:
- 2.000 g Flødecreme
- 600 g Kompot appelsin
-
Samling af kagen (pr. kage ca.):
- 100 g Abrikosmarmelade
- 20 g Mørk chokolade
Sådan gør du
Cookiedejen røres sammen med dejkrog og vejes af i Ø16 cm forme, 300 g pr. form. Bages ved 2000 C i 15 min.
Alternativt kan dejen bages i kantplade. Her anvendes 3000 g cookiedej og stikkes ud med Ø16 cm kagering, når den lige er bagt og stadig blød. Bages ved 2000 C i 17 min.
Sukkerristede græskarkerner med nougat:
Vand og sukker koges op og røres sammen med græskarkernerne.
Kernerne sigtes, så den overskydende sukkerlage fjernes.
Kernerne ristes på bagepapir ved 1700 C i ca. 10 min.
Tag kernerne direkte ud af ovnen og hæld dem over nougaten. Rør til alt nougat er smeltet og blandingen er ensartet.
Cremefyldninger - orange og karamel:
Del flødecremen op i to lige store portioner. Bland den ene med appelsin kompot og den anden med karameltrøffel.
Samling af kagen:
Den bagte cookiebund smøres med 100 g græskar/nougat knas. Smør et lag abrikosmarmelade på, 100 g pr. kage. Ovenpå sprøjtes ca. 100 g cremefyldning orange og herpå sprøjtes 100 g cremefyldning karamel, som en kuppel over. Glat kagen med en palet.
Græskarhoveder:
Rul overtræksmarcipan ned på 2 mm og overtræk kagerne.
Brug en marcipankniv af plastic til at præge rillerne ind i overfladen.
Form en stilk og en lille plantekrølle af grøn overtræksmarcipan. Lav en fordybning ned i midten af kagen med en modellerpind og stik det grønne marcipan ned i, så det sidder fast. Hvis det ikke hæfter, så brug spiritus til at fæstne det med.
Sprøjt øjne og mund med smeltet mørk chokolade på græskarhovedet.