Kransekagestykke "Sejr" 210 stk.
Chokolade-kransekage med ananasgele
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 210 stk.
-
Ananasgelé
- 660 g Ananas Puré
- 265 g Sukker
- 8 g Gellan (Texturas)
- 8 g Citras (Texturas)
- 65 g Citronsaft
-
Kakao kransekagemasse
-
3.000 g Kranse XX - 1 kg
- 1.200 g Sukker
- 450 g Æggehvider
- 120 g Kakao
- 180 g Vand (varmt)
-
Chokolade kransekagemasse
-
2.500 g Kranse XX - 1 kg
- 1.370 g Flormelis
- 500 g Æggehvider
-
1.665 g Chokolade Pastil, Mørk 53% - 10 kg
Sådan gør du
Ananasgele:
Alle ingredienser blandes i gryde og koges op under omrøring. Skal koge ca. 2 min. Afkøles. Blendes til geleen er glat, før anvendelse.
TIP: Check om geleen har kogt nok ved at teste om en dråbe på bordet sætter sig indenfor 30 sek.
Kakao-kransekagemasse:
Kranse XX og sukker røres sammen, æggehvider tilsættes lidt ad gangen. Kakao og vand røres sammen og tilsættes kransekagemassen. Kransekagemassen kan med fordel køres sammen dagen før brug.
Chokolade-kransekagemasse:
Kranse XX og flormelis køres sammen, æggehvider tilsættes lidt ad gangen og smeltet chokolade køres i massen.
Chokolade kransekagemasse skal laves samme dag, som den skal bruges, da den ellers bliver fast. Hvis dette sker, så kan den lunes inden brug.
Sejr:
Kakaomassen sprøjtes ud i stænger i pladens længde med en ODENSE X-tyl. Den blendede gele sprøjtes midt på stængerne og de sættes på frost indtil geleen er stivnet hel.
Chokolade kransekagemasse sprøjtes på stængerne, med stjernetyl nr. 10, i en lang roset. Stængerne sættes på frost et par timer til toppen er frossen.
Stængerne bages ved 185° C i ca. 12 min. Del en stang i 7 stykker, vægt pr. stk. ca. 50 g.
Stykkerne dyppes i mørk overtræk i enderne og kan pyntes med en chokolade skive, evt. penslet med guldstøv.
Chokoladepynt:
Et stykke silikonepapir krølles grundigt og rettes ud igen. Tempereret mørk chokolade eller mørk overtræk smøres ud i tyndt lag på silikonepapiret. Når chokoladen har sat sig lidt stikkes små runde skiver ud i ønsket størrelse med rundt udstikkersæt. Når chokoladerne har sat sig helst pensles med guldstøv på overfladen.