Ingredienser

Opskrift er beregnet til 7 stk.

  • Kransekagemasse (ca. 45-50 g pr. tal, til 4-6 pers.)

  • 1.000 g ODENSE Kranse XX - 1 kg
  • 400 g Sukker
  • 100 g Æggehvider
  • Chokoladecreme

  • 1.000 g Fløde
  • 350 g ODENSE Mælkechokolade Pastil - 10 kg (vælg selv mellem mørk, lys eller hvid chokolade)

Sådan gør du

Bland ingredienserne til en fast kransekagemasse. Fordel massen mellem to stykker bagepapir og rul massen ned til 10 mm. Læg på bageplade og sæt på frost, gerne natten over.
Klargør skabeloner ved at udskrive tal eller bogstaver i ønsket størrelse og klip skabelonen ud. Der kan også bruges udstikker, til fx runde eller hjerteformede kager.
Læg skabelonen på den frosne kransekage og skær rundt om. Flyt kagen over på en bageplade med bagepapir og bag ved 200 grader ca. 10-12 min.
Rul evt. rester af kransekagemassen ud igen og opbevar på frost, til den næste kage. Eller stik fx små hjerter ud og pynt på samme måde som tal og bogstaver. Kan med fordel fryses inden afpyntning.
Kog fløde op og hæld over chokoladen. Rør til chokoladen er helt smeltet og sæt på køl natten over.
Piskes op til en fast creme inden brug.
Pynt kransekagestjerne/tal med dutter af chokoladecreme, broken gel eller marmelade, bær, friske blomster og chokolade, ODENSE Guld-, Sølv-, Rosa- eller Bronzestøv.