Ingredienser

Opskrift er beregnet til 40 stk.

  • 1.120 g Butterdej
  • Jordbær Makronmasse

  • 340 g Bitter 00 - 5 kg
  • 680 g Sukker
  • 300 g Frosne Jordbær (drænet vægt)
  • 70 g Hvedemel
  • 70 g Pasteuriserede æggehvider
  • 2 stk. Lime revet skal og saft
  • Topping

  • 200 g Kagecreme
  • 25 g Mandelflager - 1 kg

Sådan gør du

Butterdej rulles ned på 2 mm og lægges over en bageplade. Butterdejen prikkes med en pigrulle. Butterdejen skæres til bagepladen og deles i 5 stænger i pladens længde. 10 strimler med en bredde på 2 cm skæres af den overskydende dej. Kanten af stængerne stryges med vand og en strimmel lægges på hver side. Butterdejsstængerne bages ved 200° C i ca. 25 min.

Jordbær makronmasse: Jordbær tøs op og bages i kantplade i 5 min. ved 100° C. Saften drænes godt fra bærrene. Bittermasse og sukker røres sammen og de drænede jordbær røres i.  Mel tilsættes og til sidst tilsættes revet limeskal, limesaft og æggehvider.

Makronsnitter:
Fordel cremen på bunden af butterdejsstængerne. Fordel herefter makronmassen over cremen. Pynt med mandelflager og bag stængerne ved 190° C i ca. 20 min. 

Når stængerne er afkølet, skæres en stang på skrå til 8 snitter i rude-form.