Karamel/nøddebar 100 stk.
En lækker karamel/nøddebar lavet med Mandelråmasse Valencia i en hvid eller en mørk variant.
Kan udskæres i ønsket størrelse og sælges hele året rundt til alle anledninger.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 100 stk.
- 750 g Fløde
- 500 g Smør
- 500 g Rørsukker
- 250 g Honning
- 250 g Glukose
- 10 g Salt
- 500 g Pistaciekerner
- 600 g Hvid chokolade eller mørk chokolade
Sådan gør du
Kog fløde, smør, rørsukker, honning, glukose og salt sammen til en tyk og gylden karamel. Det tager ca. 20 min. og tilsæt nødder og rist dem godt igennem.
Rul marcipan ned til 6 mm og læg den i kantplade med bagepapir i bunden. Fordel den varme karamel/nøddemasse på marcipanen og sæt på køl til den er helt kold.
Udskær i 9 x 3 cm, eller i ønsket størrelse og dyp bunden i tempereret hvid eller mørk chokolade.
Tip
Alle typer af nødder kan bruges, men brug gerne forskellige farver og former for et flot udtryk.
Kan også udskæres i konfektstørrelse og sælges til jul og nytår.