Jordbær/Ribs tærte med hasselnød - høj tærte 10 stk. 10 stk.
Lækker høj tærte i et eksklusivt look.
Opskriften passer til 10 høje tærter, men kan også laves som almindelig Café tærte eller anvend kantramme, og sælg som Cafésnitter. Se mere under tips.
Ingredienser
Opskrift er beregnet til 10 stk.
- 1.500 g Mørdej med mandelmel
- 2.000 g Mazarinmasse 2 (almindelig)
-
3.000 g
- 1.300 g Hasselnøddemasse
- 60 g Hasselnødder (hakkede)
Sådan gør du
Til høj tærte anvendes ring Ø16 cm, 4 cm i højden. Ring fedtes og fores med 150 g mørdej med mandelmel, rullet ned på 3 mm. 200 g mazarinmasse fordeles i ringen og herpå 300 g frugtfyldning jordbær/ribs. Tærten toppes med 130 g hasselnøddemasse og pyntes med ca. 6 g hakkede hasselnødder.
Bages med underplade ved 185° C i ca. 45-50 min.
Tip
Du kan også lave Cafétærter eller snitter med samme ingredienser, dog justeres mængderne. Se herunder:
CAFÉ TÆRTE 12 STK.
Mørdej med mandelmel rulles ned på 3 mm ogtærteform Ø17 cm fores med ca. 130 g pr. form. 125 g mazarinmasse sprøjtes i formen og herpå 175 g frugtfyldning jordbær/ribs. Ca. 130 g hasselnøddemasse fordeles oven på og pynt med 5 g hakkede hasselnødder.
Bages ved 190° C i 30-35 min. og afkøles
SNITTER
Høj kantramme fores med 1.000 g mørdej med mandelmel, rullet ned på 3 mm og 1.500 g mazarinmasse fordeles oven på. 2.100 g frugtfyldning jordbær/ribs fordeles oven på mazarinmassen. Top med 1.560 g hasselnøddemasse og pynt med 60 g hakkede hasselnødder.
Bages ved 180° C i ca. 45 min.
Afkøles og skæres i ønsket størrelse.